Koncertoptagelser
fra hele verden. Jeg har ofte optageudstyr med, når
jeg er ude at rejse. Her på siden vil jeg løbende
opdatere musikalske højdepunkter fra alle fire verdenshjørner.
Marimba Poli de Tuxtla. Tuxtla Gutierrez,
Chiapas, Mexico. Tuxtlas politikorps' orkester. I Chiapas
findes der ekstremt mange marimbaorkestra, hvor 3 mand spiller
på en stor marimba. I de større danseorkestre,
som dette, finder man gerne to marimbaer, bas, trommer og
blæsersektion. Koncerten er optaget en tirsdag aften
til dans i marimbapavillonen i Tuxtla. [ cumbia
] - fede lange soloer! :). Optaget i 2000 med 2. generations
udstyr. - Læs interview
med Maestro Arturo Solís Álvarez fra orkestret
(på spansk).

Nikola Jankov & Lenovskata Grupa. Etnorama,
Nørrebro, Kbh. En aldrende bulgarsk klarinetmester
med en attitude som en russisk statsmand i kommunismens velmagtsdage.
Her hører vi ham med det klassiske band, der blandt
andet byder på skarp saxofon af Mitko Dimitrov, fedt
harmonikaspil og en trommeslager der ikke spiller før
han har fået sine tre flasker slivovica. Mesteren selv
lægger ud med lang klagende klarinetføring -
og så starter galoppen! [ mp3
]
Optaget i 2001 med 2. generations udstyr.

Rigas Saxofonu Kvartets. Johannes Døbers
Kirke, Valby.
En spændende saxofonkvartet fra Letland med et bredt
repertoire der strækker sig fra den klassiske musiks
schlagere, over Astor Piazzolla til moderne kompositioner
skrevet specielt for baryton-, tenor-, alt- og sopransax.
[ mp3 - Suite Hellenique
] Optaget i 2003 på Minidisc med Sony ECM-MS907 mikrofon.
website:
http://www.lmuza.lv/RSQ/
Afgangskoncert på et konservatorium i Kroatien.
Her spiller en ung studerende et klassisk accordeon-stykke
til sin afgangskoncert på et konservatorium i Kroatien.
Jeg kan ikke huske hvad han hed, heller ikke hvad stykket
hedder. Optaget i 2002 med 2. generations udstyr.
Slovensk jazz
Jazzorkester på
café i Ljublana, Slovenien. Optaget i 2002 med 2. generations
udstyr.
Wanipok - Bangkok
Blind guitarist på
gaden i Bangkok. Optaget i 2003 med Sony MZ-R55 Minidisc og
2 stk. DPA 4061 mikrofoner.
Se desuden min side om roma-musik,
med masser af optagelser....
|