
Julesnaps
3 hakkede tørrede figner
4 kardemommekapsler (knuses groft)
8 stk. hel sort peber (knuses groft)
8 hakkede mandler
1/2 muskatnød
2/3 vanillestang, flækket og åben
6 kryddernelliker
2-3 cm kanelstang
1/4 økologisk appelsinskal, helst tørret
10 safran-støvdragere
Kom krydderierne i en tom 70 cl. flaske og fyld op med neutral
brændevin, helst en god vodka (men lys rom er heller
ikke ringe). Stil flasken et mørkt og køligt
sted og lad den stå og trække nogle dage. Smag
på den dagligt efter et par dage og filtrer gennem et
kaffefilter når du synes smagen er passende. Det er
forskelligt hvor kraftig man foretrækker sin snaps.
Snapsen smager virkeligt godt allerede når du har filtreret
den (ja, faktisk smager den godt allerede efter blot et par
dage med krydderier i flasken). Den vinder ved at lagre 2-3
måneder og tager bestemt ikke skade af at stå
længere.
Publiceret den 17. oktober 2003
Opdateret 8. november 2007 |